Historien? Nej, Kieler Kaufmann har mange forskellige historier!
Kieler Kaufmanns lange historie
Arealets og villaens lange og meget varierede historie går helt tilbage til 1859, da Slesvig-Holsten fortsat var en del af den danske helstat. I det år købte Wilhelm Ahlmann, der har lagt navn til vores 1-stjernede Michelin restaurant, et stort jordstykke på bakken højt hævet over Kieler-fjorden.
Vi har sammensat en lille fremstilling i tekst og billede med de vigtigste begivenheder fra stedets historie. Følg pilene i billeder for at se mere.
Fremstillingen har vi venligt fået stillet til rådighed af Prof. Dr. Thomas Pfeiffer.
Fremstillingen vises ikke korrekt i alle browser-typer. Vi anbefaler at anvende Firefox eller Google Crome
Familie Ahlmann
I 1859 (Kiel var på det tidspunkt allerede en stor by med ca. 20.000 indbyggere) købte vekselerer Dr. Wilhelm Ahlmann fra Kiel dele af et større engområde højt hævet over Kieler fjorden, og lod her en stor villa opføre. Kort tid efter Wilhelm Ahlmanns død i 1911 (Kiel var i mellemtiden vokset gevaldigt til 240.000 indbyggere) lod hans søn Dr. Ludwig Ahlmann den nuværende hovedbygning på hotellet opføre på præcis det samme sted. Arkitekten var den kendte kirkearkitekt Voigt, der skabte villaen i neobarokstil.
Admiralsbolig
I midten af 1930’erne blev det for svært for familien Ahlmann at drive den store husholdning og det store hus, så i 1937 solgte familien villaen til den tyske marine. Marinen gennemførte de første store bygningsforandringer, og benyttede herefter villaen som det repræsentative hjemsted for admiralen for Østersø-flåden. Under 2. verdenskrig blev villaen stærkt beskadiget af de allieredes bombeangreb.
Kieler Kaufmann
Efter afslutningen af 2. verdenskrig forpagtede og senere købte den netop etablerede erhvervs-sammenslutning „Der Kieler Kaufmann e. V.“ (”Kiels Erhvervsfolk”) den krigsskadede bygning og det tilhørende jordtilliggende. Sammenslutningen lod bygningerne sætte i stand for efterfølgende at kunne bruge det som mødested og hotel med 20 værelser. Kort før de olympiske lege i 1972, hvor Kiel var vært for sejlsportskonkurrencerne, blev villaen udvidet med en gæste-tilbygning, Parkflügel. med 30 værelser, swimmingpool og sauna. Det blev senere til „Parkhotel Kieler Kaufmann“.
Ombygningsfase
I år 2000 overtog Carl-Heinz og Marlies Lessau forpagtningen af hotellet. Sammen med de fortsatte ejere af bygningerne, ”Kieler Kaufmann e. V.“, begyndte ægteparret samme år et omfattende nybygnings- og renoveringsprojekt. Villaen blev restaureret udvendigt, og vægge blev revet ned for at skabe plads til større værelser.
Parkflügel og Sanctum
I 2008 afsluttedes renoveringen af værelserne i Parkflügel. Indretningen med moderne møbler og farver fik en klar sammenhæng med det klassiske interiør i villaen.
Senere kunne man efter en 9 måneders byggeperiode åbne wellness-området, Sanctum, i juni 2009. Det er et mindre, men fint spa-område med svimming pool, sauna, dampbad og fitness-rum, der fungerer harmonisk med de eksisterende bygninger og parken.
Det nye Kieler Kaufmann
Efter flere års omhyggelig planlægning og i tæt samarbejde med ejeren og bygherren, ”Kieler Kaufmann e.V.“ påbegyndtes endnu en stor udbygning i 2014. Denne omfatter udover en stor, multi-funktionel møde- og arrangementsafdeling og yderligere 21 værelser en helt ny restaurant med gennemstrømmende dagslys. Ydermere blev villaen ombygget, og den oprindelige restaurant, hall og vinterhave blev komplet nyindrettet.
Ombygningen skabte også forandringer bag kulisserne. I kælderen havde køkkenet, lagerrum, vaskeri og personalefaciliteter næsten sprængt alle rammer. Efter ombygningen kunne man nu glæde sig over et nyt stort køkken og en komplet omorganisering af alle bestående rum og lokaler i kælderen.