Velkommen til Kiel og Kieler-fjorden

Romantik Hotel Kieler Kaufmann ligger i fredelige omgivelser, ikke langt fra Kiels centrum – og med en vidunderlig udsigt over Kieler fjorden med de mange sejlbåde, krydstogtsskibe og færger.

Hotellets hjerte er den gamle bankier-villa, der troner som en stovt klippe i et oprørt hav. Her glemmer I dagligdagens stress og jag til fordel for afslapning og livets glæder.

Velkommen til Kiel og Kieler-fjorden

KREATIVITET OG BORDETS ÆGTE GLÆDER

Oplev den kulinariske finesse i restaurant Ahlmann – kreativt skabt med regionale produkter og specialiteter. Køkkenchef Lasse Knickrehm og hans team byder jer hjerteligt velkommen i vores “Fine Dining” restaurant.

Har I særlige ønsker p.g.a. allergier e.l. eller ønsker I et vegetarisk alternativ, er I velkommen til at kontakte os.

Se den aktuelle menu i restaurant Ahlmann her

Bestil bord på e-mail  ahlmanns@kieler-kaufmann.de, på telf. +49 0431 88 11 0 eller i receptionen ved ankomst. Ønsker I at bestille bord til samme dag, beder vi jer kontakte receptionen eller ringe til os.

Klassisk nordtysk og dog moderne

Behageligt afslappet.  Steaks og burgere, friske fisk og smagfulde grøntsager. Regionalt, hjemmelavet og absolut lækkert.

Se det aktuelle spisekort i restaurant Kaufmannsladen her.

Restaurant Kaufmannsladen har åbent hver dag kl. 12.00 – 14.00 og 17.30-22.00 (køkkenet lukker kl. 21.15).

Det er også i restaurant Kaufmannsladen, vi serverer den store, varierede morgenbuffet for vores hotelgæster.

Bar & Lounge

Vores hotelbar er både hjertet – og dagligstuen på Kieler Kaufmann. Her forkæler vi gæsterne med et rigt udvalg af lækre drinks, udvalgte vine, øl og kaffespecialiteter; ofte suppleret med sæsonens spændende forfriskninger.

I de stilfulde og rolige omgivelser kan I nyde den gode afdæmpede samtale over en passende drink. Det er det ideelle sted at lade dagen klinge langsomt ud, når mørket falder på.

Se det aktuelle drinks- og barmenukort i Soll & Haben her.

 

Guide Michelin har tildelt vores Ahlmanns en stjerne!

Nu er det officielt: Michelin-stjernen stråler igen over Ahlmanns – og glæden i hele huset er enorm.

Et stort tillykke til vores køkkenchef Lasse Knickrehm og hele teamet med denne enestående præstation!
Siden 2023 har Lasse sat sit helt eget præg på køkkenet i Ahlmanns – kreativt, sæsonbevidst og jordnært.
Udmærkelsen er en smuk anerkendelse af hans arbejde og det passionerede engagement fra hele holdet.

Vi er stolte, taknemmelige – og meget glade.

Halvpension Plus!

Med vores  attraktive “Halvpension Plus” tilbud får I meget mere ud af jeres næste ophold hos os. Nyd vores eksklusive tilbud for kun 75,00 Euro ekstra (pr. pers. pr. bestilt overnatning).

Med “Halv pension Plus” får I:

  • Vores store, varierede morgenbuffet
  • Eftermiddagskaffe (ad libitum) med et stykke hjemmelavet kage, serveret i hotelbaren.
  • 2-retters menu i Restaurant Kaufmannsladen, inkl. aperitif og en fl. vand.
  • Et lille gavekort til vores bar pr. bestilt overnatning.

It's Teatime!

Årstiden kalder på indendørs hygge på en miniferie hos os – og det garanterer vi med det elegante  “It’s Teatime!” arrangement i vores hotelbar  »Soll & Haben. Glæd jer til lækre scones, fine petits fours og velsmagende sandwichs; alt sammen smukt anrettet og serveret med en kande frisk te fra Eilles eller en velsmagende kaffe. Hvis I ønsker det, serverer vi gerne et glas perlende champagne til.

I vælger selv, om I vil varme jer ved den gnistrende kamin eller nyde eftermiddagens sidste solstråler i vores lune vinterhave. Vores “It’s Teatime” – arrangement er den perfekte ramme for nogle nogle hyggelige timer sammen.

Fredag – søndag kl. 15.00 – 17.00.

Pris: 29,50 Euro pr. pers.

“It’s Teatime” kan bestilles mindst 24 timer før på telf. +49 0431 – 88 11-0, på mail info@kieler-kaufmann.de eller i receptionen ved ankomst på jeres miniferie.

Vi er "Feinheimisch" - og stolte af det!

“Feinheimisch” er en sammenslutning af producenter, restauranter, spisesteder og private, der brænder for at bevare og udvikle de gode lokale fødevareprodukter og den klassiske, regionale madkultur i Slesvig-Holsten.
Vi har fokus på lokale produkter, lokal forarbejdning – og dermed mindre transport – og lokale retter.

Sammen med vores regionale partnere er vi stolte af at garantere vores gæster friske fødevarer af høj kvalitet fra  Slesvig-Holsten. Det er kvalitet, der smager!

Læs mere om Feinheimisch – på tysk

Årets højdespringer 2024

Det glæder os, at det velrenommerede gastro-magasin, Feinschmecker Magazin, har kåret Lasse Kniekrehm, vores køkkenchef i Restaurant Ahlmann til “Årets Højdespringer 2024”.

Med sin kreative og raffinerede køkkenstil, hvis usædvanlige mad-kreationer hver uge begejstrer vores gæster, fik Lasse Knichrehm langt de fleste af de i alt over 7.000 stemmer i afstemningen.

Vi ønsker Lasse Knickrehm og hans dygtige team hjerteligt  tillykke med udmærkelsen.

I kan bestille bord i Restaurant Ahlmann online her, på telf. +49 0431 – 88 11-0, på e-mail ahlmanns@kieler-kaufmann.de eller ved henvendelse i receptionen.